Balder rustik plankebord i egetræ

Bordpladeolie – Guide til valg af olie

Vælg den rette bordpladeolie til dit plankebord

Dit nye plankebord skal danne centrum for mange skønne stunder i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at det får den rigtige pleje. På den måde slipper du for at se den flotte bordplade blive slidt og misfarvet, og du, familien og vennerne kan nyde hyggen omkring plankebordet i mange år. Det er her, bordpladeolie kommer ind i billedet.

Olie til træborde har stor indvirkning på levetiden for dit flotte plankebord. I dette indlæg kan du læse alt om behandling af bordplader med bordpladeolie. Læs med og lær, hvordan du sørger for at vedligeholde dit træbord, så du får glæde af dit bord i mange år fremover.

Hvorfor skal jeg bruge bordpladeolie?

Dit plankebord er en fast del af din hverdag, og derfor vil det blive brugt flittigt. Bruger du det for eksempel som spisebord, er fedtede fingre, madpletter og spildte drikkevarer nærmest uundgåelige. Derfor er det vigtigt at sørge for, at bordpladen er modstandsdygtig over for disse ting.

Når du behandler dit træbord med bordpladeolie, hjælper du træet med at opbygge modstandsdygtighed. Træ, der er mættet med olie, suger nemlig ikke vand til sig, og det hjælper dig med at undgå skjolder, når du spilder vand på bordet. Olie hærder også, så bordpladen får en hård og smudsafvisende overflade – og det betyder, at den er nemmere at rengøre.

Samtidig tørrer oliemættet træ heller ikke ud, og det betyder, at du undgår, at der kommer revner i træet. Kort sagt gør bordpladeolie dit bord stærkere og mere resistent over for hverdagens brugsspor. Det forlænger altså dit nye plankebords levetid markant, og samtidig får du også nemmere ved at holde bordet rent i det daglige.

Hvilke typer bordplader kræver oliebehandling?

Hvis din bordplade er lavet af træ, vil den fra tid til anden kræve vedligeholdelse. Har du en lakeret eller malet bordplade, vil den få brug for lak eller maling. Hvis din bordplade derimod er ubehandlet eller olieret, bør den plejes med olie.

Plankebord i lyst olieret eg
Plankebord i lyst olieret eg

Min bordplade er lakeret eller malet – kan jeg skifte til en olieret bordplade?

Hvis du gerne vil give din lakerede eller malede bordplade nyt liv og et nyt udtryk, kan du vælge at fjerne lakken og oliere træet i stedet. Det kræver dog, at du sliber al lakken af, og det er ikke alle bordplader, man nemt kan gøre dette med. Her er det væsentligt at vide, om din bordplade er lavet af massivt træ eller finér.

Massivt træ kan pudses ned. Det betyder, at du kan slibe lak og maling af uden at være bange for at beskadige træet indenunder. Finér er derimod tyndt, og derfor kan det som udgangspunkt ikke slibes, da du i så fald risikerer at slibe det for meget ned.

Hvis du vil vide mere om borde i massivt træ og finér, inden du vælger olie til din bordplade, kan du med fordel læse vores guide til forskellene mellem de to typer bordplader.

Hvilken slags bordpladeolie skal jeg bruge?

Når du skal vælge bordpladeolie til dit plankebord, er det en god idé at vælge en olie, der passer til det træ, din bordplade er lavet af. Mange bordpladeolier er lavet til at gå godt i spænd med forskellige træsorter. Hos Naturplank har vi fremstillet vores egen plejeolie til bordplader i træ.

Naturplanks bordpladeolie giver dit træbord en smuk, dyb farve og fremhæver de flotte åretegninger, som træet naturligt har. Olien passer perfekt til alle vores plankeborde i massivt træ og finér.

En anden mulighed er også at vælge en hvidpigmenteret olie til bordpladen. Hvidpigmenteret bordpladeolie kan give træet en lysere og mere hvid fremtoning. Hvis du foretrækker et lyst bord, vil en hvidpigmenteret olie derfor være et godt valg.

Plejeolie og bordpladeolie
Plejeolie fra Naturplank til 199 kr.

Hvordan gør jeg mit træbord klar til oliebehandling?

Det virker måske som en omfattende proces at gå i gang med at pleje din olierede bordplade. Bare rolig – det er slet ikke så omstændeligt. Alt, det kræver, er, at du rengør bordet, inden du påfører olien. Vi anbefaler, at du bruger en hårdt opvredet karklud til dette.

Har du brug for vejledning til, hvordan du olierer dit træbord? Vi har lavet denne step-by-step guide, du nemt kan følge, når du skal oliebehandle din bordplade.

Skal den olierede bordplade efterbehandles?

Når du har behandlet din bordplade med Naturplanks plejeolie, bør du – som nævnt i vores plejeguide – lade olien hærde i 12 timer, inden du tager bordet i brug. Som udgangspunkt er bordpladen derefter brugsklar.

Vær dog opmærksom på, at bordpladen ikke tåler vand det første døgn efter olieringen. Olien er desuden også først gennemhærdet efter en uges tid. Derfor bør du behandle bordpladen nænsomt indtil da.

Hvor ofte skal jeg oliebehandle mit træbord?

Det er svært at sætte et fast interval på, hvor ofte du bør pleje dit plankebord. Hos Naturplank anbefaler vi, at du behandler dit træbord med bordpladeolie 2 til 3 gange om året. Når det er sagt, afhænger intervallet også af mange individuelle faktorer som f.eks din daglige anvendelse af bordet.

Hvis du behandler dit bord med omhu i hverdagen og sørger for ikke at slide for meget på overfladen, sparer du dig selv en del vedligeholdelse. Det er også en god idé at holde øje med, hvordan bordpladen ser ud. Ændringer i træets fremtoning kan være tegn på, at dit bord trænger til bordpladeolie.

Hvad koster det at pleje et plankebord med bordpladeolie?

Det er svært at sætte en fast pris på, hvad det koster at behandle dit plankebord med bordpladeolie, da det afhænger af faktorer som prisen på dit valgte produkt og størrelsen af dit bord. Det kræver dog ikke mange redskaber at påføre olien – alt, du skal bruge, er en karklud og en svamp.

Naturplanks egen plejeolie kan fås for 199,- og indeholder 0,5 liter – der er derfor nok til mere end én behandling. Har du brug for en bestemt type olie som f.eks. hvidpigmenteret olie, kan du med fordel undersøge priserne hos forskellige forhandlere.

Har du brug for yderligere vejledning?

Hvis du har brug for mere information omkring bordpladeolie og oliebehandling af træborde, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@naturplank.dk eller telefon +45 71 74 70 19. Vi besvarer gerne dine spørgsmål og hjælper dig med at vælge den rette behandlingsløsning til dit plankebord.

Indkøbskurv
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.