Massiv eller finér til dit plankebord?

Massiv egetræ eller finér til plankebordet

Når du skal vælge trætype til dit næste plankebord eller spisebord, er det sjældent en nem beslutning. Udover at tage højde for udvalget af træsorter, skal du også tage stilling til, om du ønsker et bord i massiv træ eller finér. Mange tror fejlagtigt, at møbler i finér er af ringere kvalitet end møbler af massiv træ. Dette er dog langt fra altid sandheden. Igennem tiden er det blevet bevist, at træborde og møbler i finér kan være et både holdbart og smukt alternativ til det ofte dyrere massive træ. 

Men hvordan finder du ud af, hvilken type af plankebord, der passer bedst til dine behov? Det vil vi forsøge at gøre dig klogere på lige her. 

Et plankebord til dine behov

Både finér og massive planker har fordele og ulemper. En ting er dog sikkert – begge typer af planker kan være centrum for et smukt plankebord. Derfor er det vigtigt, at du får redegjort for dine behov, inden du tager den endelige beslutning omkring trætype. Har du brug for et bord, der let kan flyttes? Et bord der kan slibes og tilføjes en ny farve? Eller måske et bord i en billigere prisklasse, der ikke vælter økonomien for den stilbevidste studerende eller måske den unge familie? 

Alle disse spørgsmål, kan være relevante at stille sig selv, når beslutningen om den rette trætype til plankebordet skal tages. Vi mener ikke, at den ene trætype er et dårligere valg end den anden. Trætyperne har både ligheder og forskelligheder, og derfor imødekommer de også forskellige behov hos vores kunder. Derfor ønsker vi, at give dig den helt rette viden, så du selv kan træffe beslutningen om, hvilken type af plankebord der passer bedst til dig.

Lyst plankebord med massive egetræsplanker fra Naturplank

Hvorfor vælge et plankebord med massive planker?

Et massivt plankebord kan med den rette vedligeholdelse give dig et plankebord for livet. De massive planker skaber tunge og robuste borde, som kan ende med et både rustikt eller elegant finish. Dette kan fuldt ud besluttes gennem produktionen og påvirkes også af valget af bordben. Alle vores massive planker er ovntørret i henhold til vores høje kvalitetskrav. Dette er gjort for at sikre dig det allerbedste bord.

Muligheden for at nedslibe massive planker, giver dig mulighed for at fjerne små ridser og hakker løbende gennem dit plankebords levetid. På samme tid har du mulighed for at ændre bordet farve og nuancer med olier. Skifter du derfor stil, eller synes at forandring fryder, har du mulighed for at vælge en ny farve, som matcher den nymalede væg, dit planke sofabord eller måske de nye spisebordsstole. Til de massive planker følger både fordele og ulemper. Vi har derfor forsøgt at give overblik over de vigtigste herunder. 

Fordele ved planker af massiv træ

  • Bordet kan pudses ned. Kommer der et lille hak i bordet, eller synes du bare, at det trænger til en genopfriskning, så er det muligt at pudse bordet ned og påføre det et nyt lag olie. Derefter står det som nyt igen.
  • Bordet kan få skiftet farve i forbindelse med vedligeholdelse. Ønsker du en ny farve til dit plankebord, er det muligt at tilføre plankerne en ny farve i forbindelse med en pudsning. Derved har du mulighed for at give dine massive planker nyt liv, langt billigere end du kan købe et nyt bord. 
  • Alle borde er unikke. Træ er et naturmateriale og ikke to træer er ens. Derfor vil træets åretegninger, knaster og strukturer alt sammen være med til at sikre dig et helt særligt plankebord.

Ulemper ved planker af massiv træ

  • Massivt træ vil “arbejde”. Træ et levende materiale, og selv med en helt korrekt tørring vil planker af massivt træ arbejde, når de påvirkes af forandringer i luftfugtighed, temperatur og lys m.m.
  • Borde af massive planker kan være meget tunge. Egetræ har bl.a. en middelvægt på ca. 670 kg/m3. Vægten kan derfor være en ulempe, hvis man ofte har behov for at flytte bordet af forskellige grunde.
  • For at bevare sit flotte udseende, skal bordet have en grundig vedligeholdelse 2-4 gange og året, hvilket ikke altid er tilfældet for borde af andre materialer end træ. 

Hvorfor vælge et plankebord i finér?

Finér er lavet af lækkert og fint træ, og bruges til at beklæde mindre fint træ, som mdf eller møbelplader, så dette træ får finérets flotte udseende. Finér består således af helt tynde træplader, som enten skæres, skrælles eller saves ud af træstammer. De færdige finérplader er typisk mellem 0,04 mm til 2,6 cm tykke. Nogle tror fejlagtigt, at finér består af plastik eller papir, som limes på, men dette er som nævnt langt fra tilfældet. Finér kan således være et fantastisk og billigere alternativ til massive træplanker. I fremstillingen af sildebensborde er egetræsfinér vores foretrukne materiale. 

Fordele ved planker af finér

  • Træet arbejder minimalt. Du vil derfor i mindre grad opleve, at træet påvirkes af forandringer i luftfugtigheden og temperaturen. 
  • Vægten reduceres ved brug af finérplader til plankebordet. Har du brug for at kunne flytte dit bord alene eller ofte, kan det være en fordel at vælge et plankebord af finér.
  • Plankeborde med planker af finér er billigere. Finér er et billigere materiale end massive planker, og derfor af borde med disse planker også billigere at producere. Derfor er vores produktserie med finérplanker prisbilligt produceret, men fortsat med fuldt fokus på den høje kvalitet. 
  • Ligesom med massivt træ, og også plankeborde af finér unikke. De tyndt skåret finérplader bevarer den flotte struktur fra træets snit, og ikke to finérplanker er derfor ens. 

Ulemper ved planker af finér

  • Finér kan modsat massiv træ ikke nedslibes eller skifte farve. Derfor er det ikke muligt helt at fjerne mindre hak eller ridser, som kan forekomme i bordpladen, når dagligdagen slår til.
  • For at bevare sit flotte udseende, skal også finérplanker have en grundig vedligeholdelse 2-4 gange og året.

Et plankebord – et væld af mulighed

Der er som nævnt fordele og ulemper ved begge typer af træ – præcis som der er fordele og ulemper ved alle træsorter. Vi kan stå inde for brugen af begge trætyper til plankeborde. Selvom vi elsker det smukke finish ved vores massive plankeborde, så nyder vi også at kunne bruge særligt finér til produktion af prisbillige plankeborde med fuldt fokus på kvalitet. Er du i tvivl om, hvad der er det rette materiale til lige netop dit behov, så står vi altid til at vejlede dig i beslutningen. Uanset hvilken trætype eller træsort du ender med at vælge til dit plankebord, så er muligheder mange.

Scroll til toppen

SPAR 16%

PÅ SHOPPEN

Brug koden
SPAR16

OBS! Rabatten fratrækkes ved kassen.
Koden gælder kun ved køb af borde

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.